Udskriv Side
Faget anatomi og fysiologi ligger i starten af din uddannelse og du skal derfor ikke alene lære et nyt fag men også til at lære hvad det vil sige at studere. Det kan være svært – bl.a. fordi mange først for sent kommer i gang med hensigtsmæssige studievaner.
Der er meget du skal nå
!!.
Til eksamen skal du vise at du kan de
anatomiske betegnelser og demonstrere en forståelse for fysiologiske
fænomener og sammenhænge. Det tager tid, og derfor er det vigtigt,
at du kommer godt i gang fra starten.
Disse noter er tænk som en hjælp, så du hurtigst muligt kommer i gang med de studieteknikker, der passer dig bedst, og dermed får så meget som muligt ud af den tid, du bruger på at studere.
At studere anatomi
At lære anatomi kræver gode
memoreringsteknikker og en del terperi. I det nye fagsprog, som du skal
lære indgår mange latinske ord, der kan være svære
at huske. Her er nogle forslag, som måske kan gøre det lettere
for dig
Oversæt de latinske ord
Det er meget lettere at huske de latinske
ord, hvis man forstår, hvad de betyder. Klik
her for at se en mini-ordliste over vigtige latinske ord. Har du brug
for at lave din egen ordliste kan du blandt andet hente hjælp i ”Anatomiens
navne – oprindelse og betydning” af Jan Rytter Nørgaard og Karin
Holmboe og i leksikasserne i Skanning og Voldums ”Anatomi og fysiologi”
Udtale af de latinske ord
En anden ting, der gør det lettere
at huske de latinske ord er at sige dem højt – for sig selv, til
de andre i studiegruppen, til kæresten eller familien.
Men hvad med udtalen ? Ja i virkeligheden
er det ganske ligetil, for i Danmark udtales de latinske navne, som de
staves. Der er dog visse bogstaver og bogstavkombinationer, der har en
speciel udtale. Klik her
for at se udtalereglerne.
Det kan være svært at finde
ud af, på hvilken stavelse, betoningen (trykket) skal ligge i de
anatomiske ord. Der kan gives følgende generelle regler for betoningen:
1. Betoningen ligger aldrig på sidste
stavelse, d.v.s. at tostavelsesord altid har betoningen på første
stavelse
2. I tre- eller flerstavelsesord
ligger betoningen enten på andensidste eller tredjesidste stavelse
Er du i tvivl kan du hente hjælp i ordlisten i ”Anatomiens navne – oprindelse og betydning”, hvor vokalerne i de betonede stavelser i flerstavelsesord er markeret med en skråstreg (´). Det letteste er selvfølgelig at spørge din lærer.
Repetition
At få lagret data i langtidshukommelsen
kræver gentagelser. Det er altså ikke tilstrækkeligt
at læse stoffet en enkelt gang - det må repeteres adskillige
gange. Til det formål indgår der i studiespørgsmålene
adskillige figuropgaver, som det er meningen du skal bruge igen
og igen til at teste din viden.
Studiegrupper
En effektiv måde at træne
sin viden på er i studiegruppen. Her kan I skiftes til at høre
hinanden i dagens tekst, således at én fremlægger stoffet
for resten af gruppen, der sider med facit og retter hvis noget er forkert
og hjælper med at finde de rigtige ord. En god idé kan
være at lave sedler med de anatomiske navne på. Man trækker
så på skift en seddel og skal herefter udpege/beskrive, hvad
navnet betegner. Prøv evt. at spørge ældre studerende
om de har sådant et sæt af ”anatomikort”, som de vil låne
ud, så slipper I for at lave Jeres egne.
Huskesedler/plancher
Det kan også være en god idé
at hænge huskesedler/plancher op hjemme hos sig selv – f.eks køkkenet,
badeværelset, soveværelset eller hvor man nu ynder at opholde
sig. Igen fordi repetition er nødvendig, når data skal lagres
i langtidshukommelsen.
Huskeregler
Mange har stor hjælp af at lave
huskeregler. Et eksempel på en huskeregel er håndrodens knogler:
scaphoideum, lunatum, triquetrum, pisiforme,
hamatum, capitatum, trapezoideum og trapezium,
som kan huskes ved hjælp af sætningen: SKaldet LUuder TRækker
På HAlmtorvet CA. TRetten TRedive.
Kender du en god huskeregel som du gerne
vil dele med andre ? - så send en mail til mia.andresen@scvun.dk.
Visualisering
Når man husker, så sker det
først og fremmest i form af billeder, der kobles til lyd, lugt,
smag og følelse. Jo flere af disse sanser, som du kan få aktiveret
i indlæringssituationen, desto større vil kapaciteten for
oplagring i langtidshukommelsen være. Prøv derfor at
forestille dig ordene og tegningerne, så du får skabt nogle
billeder af det du skal lære inde i hovedet.
Tegn selv
En rigtig god ide er at tage skridtet
videre og selv tegne de anatomiske figurer. Det fremmer ikke alene din
evne til at huske, men giver dig også en stor fordel i forhold til
eksamen, hvor en tegning kan spare dig for mange ord.
At studere fysiologi
I fysiologien skal du mere en blot skabe
billeder og lære at huske ord – her skal du opnå en forståelse
af fysiologiske fænomener og sammenhænge. Har du først
forstået fysiologien vil du opdage, at det ikke kræver helt
så meget terperi og repetition at huske som anatomien. Det skyldes,
at hjernen har meget lettere ved at lagre data, der indgår i logiske
sammenhænge og hvortil man kan koble associationer.
Skab associationer
Du kan derfor hjælpe dig selv ved
at relatere fysiologien til egne oplevelser eller erfaringer. F.eks kan
du bruge fysiologien til at forklare hvorfor du bliver tør i munden,
bleg, koldsvedende og får hjertebanken når du bliver nervøs,
og blå om læberne når det er koldt.
Tegn de fysiologiske processer
Prøv at tegne de fysiologiske processer.
Du kan f.eks med pile illustrere blodets vej gennem kredsløbet eller
tegne et flowdiagram over renin-angiotensin-aldosteronsystemet.
Studiespørgsmål
Forståelse af fysiologien kræver
at du aktivt bearbejder stoffet – det er ikke nok bare at læse lærebogen.
Til det formål har du de udleverede studiespørgsmål,
som når hele pensum igennem og som du anbefales at bruge.
Studiegruppen
En rigtig god måde at teste, om
du har lært stoffet godt nok på, er at genfortælle det
for de andre i studiegruppen. Det er først, når man har en
rigtig god forståelse af et emne, at man er istand til at forklare
det for andre. På denne måde vil du hurtigt finde ud af, om
der er ting, der ikke helt er faldet på plads. Diskuter uklarheder
med de andre i studiegruppen og brug Jeres lærer til at løse
de spørgsmål, som I ikke selv kan finde svar på.
At forberede sig til
forelæsningerne
Jo bedre du kender stoffet inden du går
til en forelæsning, jo mere får du ud af undervisningen. Igen
drejer det som om at få mest muligt ud af den tid, hvor du sidder
bøjet over bøgerne.
Læseteknik
Start med at skabe dig et hurtigt overblik
over indholdet af teksten. Blad siderne igennem, se på overskrifter,
illustrationer, ord der er fremhævet i teksten og få skrevet
nøgleord ned. Herefter går du så i gang med en mere
grundig gennemlæsning, hvor du får bearbejdet stoffet og udbygget
dine notater fra din første hurtige gennemlæsning.
Hvis du synes, at lærebogen er meget
svær og har svært ved at skabe dig det nødvendige
overblik, så kan det måske være en god idé, som
en introduktion til emnet, at starte med at læse en lærebog,
hvor det faglige niveau er lavere. Det kunne f.eks. være en
anatomi og fysiologibog for social- og sundhedsassistenter.
Lav notater
Det er en rigtig god ide at tage notater,
mens du læser, fordi det hjælper dig med til at fastholde koncentrationen
og hjælper din hjerne med at bearbejde stoffet ved at skabe overblik
og forståelse. Gode notater vil endvidere være en stor hjælp
for dig, når du skal til at repetere stoffet og op til eksamen.
Brug dine egne ord når du laver
notater – det tvinger dig til at tænke over og forstå det du
skriver, og gør at du lærer bedre. Du skal ikke skrive alt
ned - gode notater er notater, der giver et kortfattet og systematiseret resumé af teksten. Noter de spørgsmål ned som er dukket op
under din gennemlæsning og tag dem med til forelæsningen -
får du ikke svarene hér så spørg læreren !
Jeg vil ikke komme nærmere ind på
notatteknik her blot nævne en nyere og meget populær form for
notatteknik: Mind Mapping. Mind Mapping er en notatform, der kombinerer
grafik med tekst, hvilket hjælper hjernen til at tænke og huske
bedre. Klik her
for at se hvordan et Mind Map over disse studietekniknoter kunne se ud.
Hold pauser
Det er uhensigtsmæssigt at læse
i for lange perioder af gangen. Det kan anbefales at du splitter din tid
op i læseperioder af en 15 – 30 min varighed afbrudt af små
pauser (f.eks. 5 min.), som du kan bruge til at høre dig selv i
det du lige har læst.
Planlæg din tid
Læg realistiske planer for hvad
du skal nå i løbet af semestret, måneden, ugen og dagen.
Husk, at hvis du gerne vil være effektiv, når du studerer,
så er det vigtig at du indimellem holder pauser fra arbejdet. Få
koblet af, vær kreativ, lyt til musik, se en film, spis en god middag,
hyg dig med familien og glem alt om anatomi og fysiologi !
Fysisk aktivitet er vigtig - det
hjælper dig til at koble af, modvirker stress og øger din
koncentrationsevne. Så kom ud i den friske luft og gå/løb/cykel
dig en tur – helst flere gange om ugen.
Prøv at finde ud af hvornår
på dagen du er mest motiveret for at studere. Er det morgen, middag
eller aften ? Prøv så at planlægge din tid i forhold
til det .
Nogle bøger skal smages, andre skal sluges
- og nogle få skal tygges og fordøjes
Litteratur:
Andersen, K og Jensen, C:B..Visuel
Mind Mapping. Mnemosyne Kurser & Forlag (1998)
Larsen, R.-P. Praktisk studieteknik.
Fagbokforlaget (1994)
Har du nogle gode råd om studieteknik, som du gerne vil give videre eller ris/ros så send en mail til mia.andresen@scvun.dk