Essayopgaverne i dine studiespørgsmål har varierende sværhedsgrader, der afspejler sig i hvorledes spørgsmålene er formuleret. Du kan enten blive bedt om at nævne, beskrive eller redegøre for, afhængig af hvor dybdegående besvarelsen skal være. I det følgende får du en kort gennemgang af hvilke krav, der ligger til besvarelser af spørgsmål formuleret som h.h.v. nævn, beskriv og redegør for.
At nævne er afledt af navn og det er faktisk alt hvad der ønskes. Der er altså i virkeligheden ikke meget essay over en "nævn"-opgave.
Eksempel:
1. Nævn hvad cellemembranen er opbygget af
Svar:
Fosfolipid, kolesterol og membranproteiner
At beskrive betyder i denne sammenhæng at fremstille eller skildre. Her er det ikke nok at nævne navne, man er også nødt til at beskrive hvordan de forskellige komponenter er opbygget/ser ud og/eller hvordan de indbyrdes er relateret til hinanden. Opgaven går altså her ud på at skabe billeder af forskellige sammenhænge. Er man i stand til at tegne anatomiske strukturer/fysiologiske sammenhænge er det langt lettere at få overbevist sin læser (og eksaminator) om at man selv har forstået disse. I langt de fleste tilfælde lægger en beskriv-opgave op til at der tegnes en figur - så øv dig i at tegne !!. Det gør det lettere at huske stoffet og betyder at du kan spare mange ord og dermed også megen tid til eksamen.
Eksempel:
2. Beskriv cellemembranens opbygningSvar.
Cellemembranen er opbygget af fosfolipider, kolesterol og membranproteiner. Fosfolipider er molekyler, der er opbygget af en fosfatdel, som består af fosfat bundet til glycerol og en lipiddel, der består af to langkædede fedtsyrer. Fosfatdelen er hydrofil (= vandelskende) mens lipiddelen er hydrofob (=vandhadende). Fosfolipiderne er arrangeret i et fosfolipiddobbeltlag, med den hydrofobe del, altså lipiddelen, vendende ind mod midten og den hydrofile del, altså fosfatdelen, vendende ud mod h.h.v. den vandige opløsning udenfor cellen og den vandige opløsning inden i cellen.
I cellemembranen sidder også kolesterol, der som fosfolipidmolekylet har en hydrofil del og en hydrofob del. Den hydrofobe del er begravet i cellemembranens fedtlag, men den hydrofile del ligger i det hydrofile yderste lag af cellemembran (ikke vist på figuren).
Rundt i dette fosfolipiddobbeltlag flyder forskellige typer af membranproteiner. Nogle går hele vejen gennem cellemembranen og har således både en intracellulær og en ekstracellulærdel mens andre kun går delvist gennem membranen. Nogle membranproteiner har koblet kulhydrater til den ekstracellulære del af proteinet.
Disse membranproteiner varetager en lang række forskellige funktioner. Kanalproteiner er membranproteiner, der danner vandfyldte kanaler i cellemembranen, hvorigennem vand og små vandopløselige molekyler, som ioner, kan passere. Transportproteiner er membranproteiner, der er i stand til at transportere større molekyler, som f.eks glukose, over cellemembranen. I cellemembranen sidder en lang række forskellige enzymer, der katalyserer kemiske processer ved cellemembranens indre/ydre overflade. På cellens overflade sidder der tillige forskellige markør proteiner, der spiller en vigtig rolle for celle-celle og celle-væv genkendelse, samt receptorproteiner, hvis funktion er at formidle signaler fra cellens ydre til cellens indre.
I en redegør for-opgave skal du udover at kunne beskrive
anatomiske/fysiologiske sammenhænge endvidere kunne forklare hvorfor tingene
ser ud/hænger sammen som de gør. I mange tilfælde vil det dreje sig om at
kunne relatere de anatomiske forhold med de fysiologiske, f.eks. at kunne
relatere en celles/et vævs/et organs/et organsystems funktion med dens/dets
anatomiske opbygning. Du skal således i en redegørelse komme ind på hvorfor
tingene ser ud/fungerer som de gør.
Før du går igang med en redegør for opgave kan
det være en god ide at lave en disposition over hvad besvarelsen skal indeholde. Skriv vigtige
nøgleord ned (f.eks fosfolipid, kolesterol, membranproteiner) og giv så en beskrivelse af hver af disse.
Herefter kan du så komme med din redegørelse i form af en forklaring på hvorfor tingene ser ud/hænger
sammen som de gør. Når du har skrevet din besvarelse, så læs lige spørsmålet igennem én gang til, for
at sikre dig at du har fået svaret på alt hvad du er blevet spurgt om. Vi ser alt for ofte til eksamen at studerende
ikke får læst opgaverne ordentligt igennem og derfor kun får svaret på en del af opgaven.
Eksempel:
3. Redegør for cellemembranens opbygning
Svar:
Cellemembranen er opbygget af fosfolipider, kolesterol og membranproteiner. Fosfolipider er molekyler, der er opbygget af en fosfatdel, der består af fosfat bundet til glycerol og en lipiddel, der består af to langkædede fedtsyrer. Fosfatdelen er hydrofil (= vandelskende) mens lipiddelen er hydrofob (=vandhadende). Fosfolipiderne er arrangeret i et fosforlipiddobbeltlag, med den hydrofobe del, altså lipiddelen, vendende ind mod midten og den hydrofile del, altså fosfatdelen, vendende ud mod h.h.v. den vandige opløsning udenfor cellen og den vandige opløsning inden i cellen.
I cellemembranen sidder også kolesterol, der som fosfolipidmolekylet har en hydrofil del og en hydrofob del. Den hydrofobe del er begravet i cellemembranens fedtlag, men den hydrofile del ligger i det hydrofile yderste lag af cellemembranen (ikke vist på figuren).
Rundt i dette fosfolipiddobbeltlag flyder forskellige typer af membranproteiner. Nogle går hele vejen gennem cellemembranen og har således både en intracellulær og en ekstracellulærdel mens andre kun går delvist gennem membranen. Nogle membranproteiners har koblet kulhydrater til den ekstracellulære del af proteinet.
Cellemembranens funktion er at regulere cellens indre miljø ved at regulere transporten af stoffer ind og ud af cellen. Fosfolipid dobbeltlaget i cellemembranen er medvirkende til at give den semi-permeable egenskaber. Med semipermeabel forstås at den tillader passage af nogle stoffer og ikke af andre. Fedtopløselige stoffer som f.eks O2, CO2 og fedtsyrer kan frit passere cellemembranens lipidlag. Vandopløselige stoffer kan derimod ikke passere lipidlaget og må derfor transporteres på anden vis. Små vandopløselige molekyler (f.eks. ioner) transporteres over cellemembranen via specielle kanalproteiner, der danner vandfyldte porer i cellemembranen. Mindre vandopløselige molekyler, som f.eks. glukose og aminosyrer, der er for store til at komme gennem disse porer, transporteres via specifikke transportproteiner, mens endnu større molekyler, som f.eks. proteiner transporteres v.h.a. vesikel transport. Vesikeltransport er mulig p.g.a. cellemembranens store fleksibilitet og sker ved at små vesikler (blærer) fusionerer med cellemembranen (exocytose) eller afsnøres fra cellemembranen (endocytose).
Markørproteiner på cellens overflade spiller en vigtig rolle for celle-celle og celle-væv genkendelse, og er bl.a. af stor betydning for vores immunforsvar, der på denne måde bliver i stand til at skelne kroppens egne celler fra fremmede celler, som de angriber.
I cellemembranen sidder endvidere en lang række enzymer, hvis funktion er at katalysere kemiske processer, der foregår ved cellemembranens indre og ydre overflade.
Receptorproteiner i cellemembranen har til opgave at formidle signaler fra cellens ydre til cellens indre. Kemiske signalstoffer, som f.eks hormoner, der regulerer processer inde i cellen er ofte store vandopløselige molekyler, der ikke er i stand til at passere cellemembranen. Sådanne kemiske signalstoffer formidler deres signal til cellen ved at binde til specifikke receptorproteiner i cellemembranen.